Af Kristín Marja Baldursdóttir

I Køligt daggry følger vi lærerinden, Torsteina Torsdóttir, hvis verden begynder at krakelere i løbet af bare en enkel weekend. Hun er ellers en verdensdame, der har styr på tingene og faste rutiner. Hun er i fyrrende og har undervist på samme folkeskole i de sidste 20 år. Hun bor alene i overetagen i et hus i Reykjavik. I underetagen bor den yngre Stig, som gerne ordre de praktiske ting i huset. Og så har hun altså et eller andet med ordbøger.

Selve handlingsforløbet strækker sig over en weekend. Begivenheder fra fortiden og op til denne weekend bliver flot flettet ind i fortællingen. Læseren sidder mere med en følelse af, at havde hørt om et halvt livsforløb fremfor “bare en weekend”.

Fortællingen har flere elementer af mystik. Det er en skam, de har valgt at skrive på bagsiden af bogen, at det er to piger, er er låst inde i kælderen. For det er faktisk først til allersidst i bogen, at det bliver afsløret. Og gennem hele bogen bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvad der er i kælderen.

Fortællingen forgår i Island, men historien kunne også havde fundet sted i mange andre lande. Den fortæller den om et desværre realistisk og seriøst problem. Nemlig problemstillingen om utilpasset teenagere i folkeskolen. Om det er forældrene eller lærerne der skal opdrage. Og hvem skal gribe ind hvornår. Til trods for det alvorlige emne er det behagelig læsning, hvor man bliver draget af hovedpersonens personlighed.



Bogen er godt skrevet. Den er let overkommelig for mindre rutineret læsere. For dem, som er vant til at læse, er den hurtigt slugt. De kan ikke nøjes med dennne bog, hvis der skal være underholdning til 14 dage i sommerhus.

Kristín Marja Baldursdóttir

Kristín Marja Baldursdóttir er en af de store moderne islandske forfattere. Hun har blandet andet også skrevet bøger om Karitas, der har fået stor succes hos danske læsere.

Fakta om Køligt daggry

  • Original titel: Kular af degi
  • Udgivet: 2015
  • Forlag: Gyldendal
  • Sider: 150

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *