Er der balance i din hverdag?

Hvordan kan vi få en verden, der er i balance, når vi ikke bruger tid på at få balance i vores eget liv? Hver dag vi tænder for nyhederne i fjernsynet eller åbner en avis, ser vi flere eksempler på at verden og Danmarks eget velfærdssamfund et i ubalance. Det virker til at der er stor enighed om, at vi er uforstående overfor, hvorfor det er gået så galt. Uanset hvilket parti man stemmer på, er der usikkerhed omkring, hvorvidt der vil være efterløn og folkepension til fremtidens ældre.

Overordnet set fra, hvor jeg anskuer verden, er den i ubalance. Det er svært at få hjælp, hvis man bliver syg. Der er svært for indvandrere at finde deres plads i vores samfund. Det her er egentlig ikke fordi jeg vil skrive et politiks indlæg. Men det slog mig, at i vores stresset hverdag, hvor vi har travlt med at være utilfredse med ubalancen i verden, har vi også for travlt til at finde balancen i vores egen hverdag. Og det er egentlig der, jeg gerne vil hen med det her. For jeg tror på at hvis jeg brugte lidt mere tid på, at skabe en simpel hverdag i balance, ville jeg også have mere overskud til at smile til kassedamen i Fakta og hjælpe den dårlig gående dame over vejen. Og det ville forhåbentlig give dem mere overskud til at være venlig og hjælpsom overfor den næste de møder.

Mange bække små og alt det der

Der er højest sandsynligt lavet mange artikler og sikkert også film om det her, så det er ikke en ny filosofi eller ideologi. Men det var noget jeg havde glemt et eller andet sted imellem alle mine gøremål. Og mine to do lister fyldte mere i hovedet end opmærksomheden på folk omkring mig. Så det her er nok mest en reminder til mig selv. Men hvis du også havde glemt det, så håber jeg det her blogindlæg har genopfrisket det i din hukommelse. For at slutte af med en kliche: Smil til verden, så smiler den til dig 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *