Jeg tror vi alle kender tordenfluen. Det micro lille sorte dyr, som kribler og kravler overalt om sommeren.

Umulig mission

Dagens projekt var at pudse vinduer, hvilket var blevet udskudt lidt for længe. Det tager jo faktisk ikke så lang tid, når jeg først kommer igang. Men allerede efter første vindue opdagede jeg at det var en umulig mission!

Ruden var fyldt med streger, hvor der før havde været små tordenfluer. Jeg havde da godt lagt mærke til de mange tordenfluer, da jeg vaskede ruden. Men jeg havde nok ikke regnet med de var tilbage, inden jeg fik svaberen over.

Efter at havde pudset den første rude 3 gange med samme resultat, endte jeg med at opgive. Ikke nok med, at ruden ikke blev pæn, jeg var selv dækket af tordenfluer.

Husråd mod tordenfluen

Efter et fluerensende bad, googlede jeg husråd mod tordenfluen. Jeg kunne ikke være den eneste, som er træt af de små bæster. Det måtte være råd for hvordan man slipper af med dem.

Men nej! Jeg læste flere artikler på nettet om tordenfluen, men fandt ingen metoder til, hvordan man slipper af med dem. Til gengæld kan de gøre meget større skade end at ødelægge en vinduespudsning. Jeg læste om en fyr, som 2 gange havde fået en tordenflue ind på sin computerskærm. Det ødelægger ikke skærmen, men jeg kan godt forstå det er fusterende at se på. (Tør jeg overhovedet sidde med min computer lige nu?)

Jeg har en shih tzu hund, Theó, og tør selv ikke tænke på, hvor mange tordenfluer, der hygger sig i hans pels.

Kært barn – mange navne

Trips er det rigtige navn for tordnefluen, men den kaldes også for gnavpander, frynsevinger og nittinger. De formerer sig hurtigt og bliver til enormt mange i løbet af sommeren. De begynder at komme frem omkring april. Det eneste positive jeg er finde om tordenfluen er, at den forsvinder igen til september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *